top of page
Gældende regler for sæsonpladser

For sæsonpladser gælder følgende:

  • Sæsonlejen gælder en husstand inklusiv hjemmeboende børn under 18 år samt hund og én bil. Ekstra husstand kan tilkøbes hvis dette ønskes.

  • Overnattende gæster betaler almindeligt overnatningsgebyr. Daggæster skal meldes i receptionen ved ankomst og skal benytte campingpladsens parkeringsplads.

  • Lejer er ansvarlig for at overholde gældende regler fra Brandmyndigheder om 3 meters afstand til øvrige vogne m.v.

  • Fjerner lejer sin campingvogn i lejeperioden, forbeholder udlejer sig ret til at disponere over pladsen. Udlejer vil så vidt mulig sørge for at pladsen er til disposition ved lejers tilbagekomst, hvis udlejer er informeret herom.

  • Lejeren er ansvarlig for at pladsen fremstår ryddeligt og renholdt. Der må ikke graves, plantes blomster, opstilles flagstang m.v. eller opstilles læhegn af permanent karakter. Det er tilladt at opstille ét lille opbevaringstelt.

  • De opstillede containere må kun benyttes til almindeligt affald. Andet affald (gl. stole, tæpper, telte m.v.) fjernes på egen foranstaltning.

  • Pladsen skal være ryddet ved sæsonens afslutning. Udlejer hæfter ikke for efterladte ting, som telte m.v.

  • Hækklipning ved eget skel påhviler lejer som ligeledes sørger for græsslåning. Toppen af hæk klippes af pladsens personale. Der henstilles til at hækklipning så vidt muligt foretages inden Skt. Hans.

  • Ved leje af en sæsonplads er lejer velkommen til at bruge pladsen så meget som vedkommende har lyst til.

 

Vinteropbevaring

Campingvognen skal flyttes til vinteropbevaringspladserne og placeres så de ikke kan benyttes til ophold.

bottom of page